Jeg havde min daglige gang i botanisk have i Århus og her var Fie’s bedste legekammerater 2 whippets, igen blev jeg mindet om, at den race skulle jeg eje en dag, men jeg kunne jo også godt se, at det nok ikke var racen, når hovedinteressen var lydighedstræning.
Mødte Lars, der er vokset op med schæfer, og som absolut mente, at det var den eneste rigtige hund, der fandtes.
Jeg var ikke til schæfer og vi fandt faktisk et kompromis, som vi begge kunne acceptere, den langhårede dværggravhund.
Da vi skulle hente vores første fælles gravhund hos kennel Vibe, blev jeg igen forelsket, for her rendte jo, foruden alle gravbasserne, de skønneste langbenede whipper rundt også.
Lars vrængede på næsen og sagde, at et var helt sikkert, sådan en grim hund kom aldrig til at flytte ind i vores hus.
Vi fik endnu en gravhund fra kennel Vibe og samtidig blev fundamentet til et langt venskab med opdrætter lagt.
Vi kom jævnligt på besøg og nussede hvalpe og fik en god hundesnak, Vibeke lærte mig samtidig en masse om både gravhunde, whippets, opdræt og udstilling og jeg tror Lars langsomt vænnede sig til synet af de langbenede, selv om han i første omgang ikke sagde det højt ;-)
I starten af 00’erne har vi kun en enkelt gravhund tilbage og jeg pipper lidt om endnu en hund, det er Lars med på, da jeg foreslår whippet, er han ikke afvisende og sådan bliver det, Vibes Lotus flytter ind og tager hele familien med storm.
Lars spørger undrende hvorfor vi ikke har fået whippet mange år tidligere (ja hvorfor mon) og i løbet af nogle år har vi 3 whippets og 1 gravhund i huset.
Jeg selv har altid gået med en drøm om at opdrætte lidt, uden at gøre alvor af det tidligere, enten har tiden været knap pga. små børn og arbejde eller også har mine hunde været for gamle eller, efter min mening, ikke gode nok til at videregive deres gener.
I dag føler jeg, at jeg både har tid, erfaring og hunden til at starte et lille opdræt og Ghinis første kuld hvalpe blev født i 2014
I foråret 2016 har jeg gennemgået DKK's opdrætteruddannelse og købt kennelmærke. Mit første kuld med kennelmærket Galanta Whippets, blev født i juli 2016, vi har fra dette kuld beholdt en dejlig tæve, Bianchi
Det her var den korte version, har du spørgsmål; om racen, mit opdræt eller andet, må du meget gerne kontakte mig.
Jeg har ikke her lavet beskrivelse af racen, men herunder finder du link til info og artikler, som jeg synes dækker godt.
Generel info om racen:
Her følger lidt baggrundshistorie om hvorfor og hvordan vi fik racen her i huset .
For mit vedkommende startede fascinationen af racen allerede i min tidlige barndom, hundegal har jeg altid været og som barn var noget af det bedste, når en gammel tante af familien kom på besøg og levende berettede om de hunde, som hun havde haft gennem et langt liv.
De, der gjorde størst indtryk og som jeg igen og igen bad hende fortælle om og vise billeder af, var hendes whippets.
Hun startede med at have racen i 30’erne, var en dame af det bedre borgerskab, og fulgte datidens mode, mynder var i de kredse meget populære på den tid.
Hendes beretninger plantede et frø hos mig, allerede som 5-6 årig var jeg sikker på, at engang, når jeg blev voksen skulle jeg eje en whippet, jeg havde dengang endnu ikke mødt racen, kun set de smukke billeder. I mit barndomshjem havde vi gravhund.
Jeg flyttede hjemmefra, købte en ft. Cocker Spaniel, Fie, som jeg primært brugte til lydighed og agility, tog også en uddannelse som agilitytræner, det var midt i 80’erne og agility var en helt ny og spændende gren af hundesporten.