UGE 8
21/04-2023:
Hvalpene er nu 7 uger gamle og går ind i deres ottende leveuge.
Blot en hurtig opdatering med info om, at der blevet lagt nye individuelle billeder ind, som er taget i dag
Du finder dem her:
25/04-2023:
En kølig tirsdag med hyggeligt besøg af Rebecca.
Vi havde lige hvalpene en tur på bord og fik dem kigget igennem.
Rebecca er også opdrætter og har en enkelt tæve herfra.
Hun er også administrator af den lukkede facebook gruppe for ejere af "Galanta Whippets"
I eftermiddags fik jeg sat et par bure i bilen og hvalpene kom med på en kort køretur til Spar i Gjern, hvor jeg lige skulle hente en pakke.
De fleste brokkede sig lidt undervejs, men der var ingen som sang "opera" hele vejen.
Da vi kom hjem havde jeg hvalpene med på skift en kort tur på gårdspladsen, hvor de havde halsbånd og snor på for første gang. Det tager altid lige et par dage før de helt forstår, hvad den øvelse går ud på.
Det er en indgriben i deres frihed, så træningen skal foregå i meget små bidder til en start og det er vigtigt at slutte, mens det går godt.
Jeg har ikke været særlig flittig med kameraet i dag, det er kun blevet til få indendørs billeder, som kommer her.
26/04-2023:
En rigtig kold og blæsende dag, med både sol og hagl.
En af fordelene ved at have så stor en matrikel er, at der næsten altid er et sted med læ og i dag var det den lille have ud for stuen, som blev vores foretrukne.
Hvalpene har været hos dyrlæge i dag. De er blevet tjekket igennem og har fået den første vaccination.
Dyrlægen havde ingen anmærkninger på nogen af dem, der var kun ros over både deres adfærd og fysik, så det var dejligt.
Alle hanner har begge sten i pungen, det er altid spændende om dyrlægen finder de samme som vi har fundet. Racen har jo en stor procentdel kryptokide, da englænderne også brugte hanhunde med kun en sten i avlen i rigtig mange år og det er meget svært at avle sig ud af, da arvegangen ikke er 100% fastlagt og genet/generne slet ikke fundet.
Lidt billeder fra dagen.
27/04-2023:
En hurtig opdatering.
Vejret var mildere end i går, så vi har været meget ude.
Elton og Blue Bird, de to knægte, der rejser i weekenden, har været en tur med i bilen til Gjern og ude at gå en lille tur der sammen med moster Tilla.
De var nysgerrige og undersøgende, men der kom også en del spændings piberi fra begge, præcis som at høre deres mor i samme alder.
De to kommer på endnu en lille tur i morgen