UGE 4
24/03-2023:
Hvalpene er nu 3 uger gamle og går ind i deres 4. leveuge.
Vi har haft et hyggeligt besøg af Susanne og Torben, kommende hvalpeejere, der bor små tre kvarters kørsel herfra, så de har mulighed for at komme jævnligt og følge de små.
Jeg var spændt på Daisy reaktion, men hun var afslappet og helt OK med, at der var "fremmede" som gerne ville røre hendes hvalpe
Havde det været et stort kuld, var jeg begyndt at give opblødt hvalpefoder i dag, men Daisy har rigeligt med mælk til de fem, så jeg venter til mandag.
Alle er nu så småt ved at få tænder, så forvandlingen til små piratfisk er så småt i gang, de er frygtelig spidse de små hvalpetænder og de kan bide forbløffende hårdt, deres størrelse taget i betragtning.
Jeg skal arbejde både lørdag og søndag, så der kommer med stor sandsynlighed først en ny opdatering på mandag
27/03-2023:
En vinterlig mandag, hvor Rebecca trodsede sne- og haglbygerne og kom på besøg for at se hvalpene, som altid, havde vi en hyggelig eftermiddag.
Hvalpene har fået deres første måltid af opblødt hvalpefoder iblandet lidt vådfoder. Alle fik smagt lidt og alle holdt "bordskik"
Det var tydeligt, at de nu er helt klar til at smage andet end mors mælk, selv om det nok altid vil være det bedste.
De kommende par dage får de tilbudt to måltider og derefter 3-4 alt efter hvor sultne de er.
En hel stribe billeder fra i dag, der kan bladres på pilene
28/03-2023:
Thor er hjemme på besøg og det betyder, at jeg havde mulighed for at få taget nye individuelle billeder af hvalpene.
Denne gang stående på bord, de er for alderen, meget stabile på benene.
Som altid, er det allervigtigste, at de får en god oplevelse, det skal være trygt og godt at komme op på bordet.
Det er god træning også for de af hvalpene, der ikke skal udstilles, men det er dejligt at kunne komme til eks. dyrlægen med en hund som er vant til at blive undersøgt og som ikke synes det er helt forfærdeligt, at dette foregår i højden på et bord.
Billederne finder du her:
I morgen har jeg arbejdsdag, så næste opdatering bliver på torsdag.
30/03-2023:
En regnvåd torsdag, hvor de voksne whipper knapt har gidet at gå udendørs, så vi har primært hygget os inde.
Hvalpene sover stadig det meste af døgnet, men når de er vågne, er der virkelig gang i dem nu, de leger, undersøger ting og omgivleser, det varer ikke længe før de er parate til at bevæge sig udenfor hvalpeværelset.
Tilla, Bianchi og Akka har kortvarigt været inde på skift og hilse på hvalpene, det accepterer Daisy fuldt ud, men hun holder også skarpt øje med, at alt går ordentligt til.
Daisy selv, tager flere pauser fra hvalpene nu, hvor hun er sammen med os andre i stuen.